I lørdags – den 13. juni – afholdt DIU årligt repræsentantskabsmøde på Scandic Odense.

Udover de vedtægtsbestemte procedurer, som ikke gav anledning til mange spørgsmål fra forsamlingen, så var stemmesedlerne kun for alvor i brug en enkelt gang, da der var valg til DIU’s bestyrelse.

Afstemningen betød, at Michael Mathiesen blev afløst af tidligere landsholdskaptajn Jesper Damgaard. Den 5 mand store bestyrelse hos DIU ser herefter således ud:

Henrik Bach Nielsen, formand
Kent Kølvig, næstformand
Henrik Klinkvort
Poul Sand
Jesper Damgaard

Repræsentantskabsmødet blev afviklet i god ro og orden, og formand Henrik Bach Nielsen kunne allerede ved 13.45 tiden lørdag eftermiddag ønske alle en god og velfortjent sommer.